Salgsteam - Window & Facade Profiles
Kontakt teamet for vinduer, døre og facader og hør mere om mulighederne for at udvikle fremtidens vindueskonstruktion
| Facadesystem til moderne arkitektur Med sin fabriksbygning demonstrerer Fiberline Composites nye muligheder, som profiler af komposit tilbyder europæiske producenter af vinduer og facader. Fiberline Composites har med sin egen fabriksbygning ønsket at vise spændende eksempler på, hvad virksomhedens profiler betyder for vindues- og facadebranchen i de kommende år. |
![]() |
| Titusindvis af bilister kører hver dag forbi virksomhedens nye domicil langs motorvejen lige efter Lillebæltsbroen ud for Middelfart i Danmark. Her får de øje på en højteknologisk fabrik, der som en stor og langstrakt bakke vokser frem i landskabet, gennemskåret af tre skrå tårne af glas og komposit. |
![]() |
| Smalle bånd af kompositvinduer Den 300 meter lange facade virker dynamisk, idet fladen brydes af smalle bånd af kompositvinduer, der om aftenen bliver til tråde af lys. Set fra motorvejen ser det ud som om, vinduerne er uden rammer og karme. Det skyldes kompositprofilerne, der er smalle og elegante. Rammerne giver mere dagslys i rummet og bidrager positivt til bygningens energibalance, der også nyder godt af, at kompositten isolerer effektivt og bryder kuldebroer. |
![]() |
| Glastårne og facadebeklædning Kører man helt frem til bygningen, får man øje på, hvordan hele facaden er udført i komposit, dog med undtagelse af glasfladerne. Rundt om vinduet er facaden beklædt med plader i komposit, hvorved klimaskærmen bliver til en samlet helhed. Til denne bygning har man valgt ikke at lakere profilerne med en farve, og derfor træder materialets armering frem og skaber en spændende arkitektonisk virkning. Profilerne er i dette tilfælde fremstillet i en translucent udgave, der giver en særlig lysvirkning, når solens stråler rammer materialet. Den store fabriksbygning skæres igennem af tre store kiler af lys. De tre skrå tårne rummer mødelokaler og trapper, og fra facadens glastårne går store ovenlysbånd tværs gennem den 23.000 m2 store fabrikshal og trækker dagslys med ind i bygningen, hvor kompositprofilerne fremstilles. |
![]() |
| I glastårnene kombineres store flader af glas med de slanke kompositprofiler. Ved at lime glas og komposit får man en kombination af to byggekomponenter, der næsten har den samme længdeudvidelse. De udgør i fællesskab et bærende byggeelement, og derfor har det været muligt at opnå meget slanke facadeprofiler. Ideen er den, at termoruden og kompositrammen hjælper hinanden. Termoruden limes direkte på vinduesrammen udført i komposit, og på den måde får man en samvirkning af glas og ramme, og bliver til et samlet styrkeelement. Det betyder, at man kan lave store ruder med ekstremt slanke karmprofiler. |