Fiberline Composites

Produkter

Virksomhed

 

Sikkerhedsdatablad - Gruppe 8

Pultruderede profiler fremstillet af glasfiberarmeret polyurethan
Revision: 20. oktober 2010, version: 1
 
 
1.  Identifikation af materialet og fremstiller
Produktets navn og/eller nummer.
  • U1000
 
Varetype/anvendelsesområde:
Pultruderede profiler fremstillet af glasfiberarmeret polyurethan. Anvendes som halvfabrikata indenfor alle brancher, hvor de materialetekniske egenskaber gør det fordelagtigt eller nødvendigt.
 
Firmanavn, adresse og telefonnummer:
Fiberline Composites A/S
Barmstedt Allé 5
DK-5500 Middelfart
Tlf.+45 70 13 77 13
Fax+45 70 13 77 14
 
Anvendelsesbegrænsninger:
Ingen indenfor produktets tekniske anvendelsesområde.
 
Krav til særlig uddannelse: Ingen.
 

2.  Sammensætning/oplysning om indholdsstoffer:
Kompositmaterialet glasfiberarmeret polyurethan er udover glasfiber fremstillet ud fra to komponenter, en diisocyanat og en polyol. De to komponenter er hver især klassificeret som farlige stoffer i henhold til EU forordning. Når de to komponenter kommer i kontakt med hinanden, sker der en reaktion, og der dannes et nyt kemisk stof, der efter ophærdning ikke er klassificeret som farligt i henhold til EU forordningen.
 
 

3.  Fareidentifikation:
Mærkning i henhold til Forordning (EF) Nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger:
Emner fremstillet af glasfiberarmeret polyurethan er ikke klassificeret og mærket i henhold til ovennævnte forordning.
Kompositmaterialet betragtes derfor ikke som et farligt materiale.
Ved kraftig opvarmning af polyurethan forbindelser kan der ske en spaltning til de oprindelige byggestene - diisocyanat og polyol. De gasser og dampe, der kan dannes, kan forårsage irritation af luftvejene og allergisk betinget astma. Ved kraftig ophedning og brand kan der desuden udvikles giftige gasser fx kuldioxid, carbonmonoxid, cyanbrinte og nitrogenoxid.
 

4.  Førstehjælpsforanstaltninger:
Hudkontakt:
Ved kontakt med evt. støv fra slibning/skæring i emnet: Fjern forurenet tøj og vask huden grundigt med vand og sæbe. Ved evt. kløe og udslæt, søg læge.
 
Øjenkontakt: Ved kontakt med evt. støv fra slibning/skæring i emnet eller ved udsættelse for dampe og røg fra evt. kraftig opvarmning: Skyl med rigelige mængder vand i mindst 15 min. Spil øjet godt op. Fjern evt. kontaktlinser. Ved fortsat irritation, søg læge.
 
Indånding: Ved udsættelse for dampe og røg fra kraftig opvarmning: Søg frisk luft. Ved ubehag, søg læge.
 
Indtagelse: Ved indtagelse af støv fra fx slibning/skæring i emnet: Skyl munden. Drik rigeligt med vand. Ved ubehag, søg læge.

Vigtigste symptomer og virkninger: Isocyanat dampe (fra kraftig opvarmning) kan evt. forårsage luftvejsallergi eller udløse allergisk reaktion hos personer med luftvejsallergi.
 

5.  Brandbekæmpelse:
Slukningsmidler: CO2, pulver, skum og vandtåge.

Særlige farer: Ved kraftig ophedning og brand kan der udvikles giftige gasser fx kuldioxid, carbonmonoxid, cyanbrinte og nitrogenoxid.

Brandmandskab: Brug luftforsynet åndedrætsværn ved slukning af brand samt beskyttelsesdragt.
 

6.  Forholdsregler overfor udslip ved uheld:
Ikke relevant, idet der er tale om større emner af fast stof.
 

7.  Håndtering og opbevaring:
Håndtering: Undgå indånding af støv, dampe og røggasser fra efterbearbejdningsprocesser som fx slibning, skæring, boring mv. Sørg for god ventilation, hvor disse processer foregår. Vær opmærksom på at slibestøv kan forårsage støveksplosioner. Sørg derfor for en god rengøringsstandard i forbindelse med støvende processer.
 
 
Opbevaring: Ingen særlige forholdsregler.
 

8.  Eksponeringskontrol/personlige værnemidler.
Tekniske foranstaltninger: Sørg for effektiv udsugning, hvor efterbearbejdningsprocesser finder sted.
 
Personlige værnemidler:
Åndedrætsværn: Kan det ikke sikres at støv, dampe og røggasser fra efterbearbejdningsprocesser fjernes effektivt via punktudsugning, skal der anvendes et filtrerende åndedrætsværn med kombinationsfilter, der beskytter mod både organiske og uorganiske gasser og dampe samt partikler.

Handsker: Ingen særlige forholdsregler. Ved slibning og skæring, hvor der evt. udvikles støv, bør det sikres at arbejdstøj og arbejdshandsker slutter tæt, for at undgå hudkontakt med støvet.

Øjenværn: Anvend tætsluttende beskyttelsesbriller.
 
Grænseværdier i henhold til Arbejdstilsynets liste dateret oktober 2002:
Mineralsk støv, inert - 10 mg/m3
Organisk støv - 3 mg/m3
Diisocyanat (MDI)* - 0,05 ppm  - 0,5 mg/m3
Den anvendte glasfiber har en diameter på 9-20 μm og må ikke forveksles med glas- eller mineraluld.
*kan evt. frigives ved kraftig opvarmning af produktet, fx ved skæring og boring.

9. Fysiske og kemiske egenskaber:
Udseende: Fast heterogent materiale

Opløselighed:
 Ikke opløseligt i vand

Kompositmateriale af glasfiberarmeret polyurethan
 
 

10.  Stabilitet og reaktivitet:
Reaktivitet: Stabilt ved normale temperaturer.

Forhold der undgås: Kraftig ophedning

Farlige nedbrydningsprodukter: Ved dekomponering fx ved brand udvikles giftige gasser fx diisocyanater, kuldioxid, carbonmonoxid, cyanbrinte og nitrogenoxid.
 

11.  Toksikologiske oplysninger:
Indtagelse: Ikke relevant, idet der er tale om større faste emner.

Hud: Støv fra slibe- og skæreprocesser vil kunne forårsage hud irritation.

Øjne: Støv fra slibe- og skæreprocesser vil kunne forårsage irritation af øjnene

Indånding: Indånding af støv fra slibning og skæring i glasfiberarmeret polyurethan virker irriterende på slimhinderne i de øvre luftveje og kan forårsage hoste. Indånding af gasser og dampe fra kraftig opvarmning af materiale, fx ved skæring og boring, kan forårsage irritation af luftvejene og evt. luftvejsallergi.
 

12.  Miljøoplysninger:
Produktet er meget stærkt og bestandigt, og nedbrydes stort set ikke i naturen.
 

13.  Bortskaffelse:
Metoder til affaldsbehandling: Støv og rester af produktet skal bortskaffes i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativer. Rester af produktet er ikke farligt affald.
 
 

14.  Transport oplysninger:
Produktet er ikke omfattet af de internationale regler om transport af farligt gods (ADR, RID, IMDG, IATA).
 
 

15.  Oplysninger om regulering:
Instruktion og uddannelse:
Brugeren skal være grundigt instrueret i arbejdets udførelse, stoffets farlige egenskaber og de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

Nationale reguleringer:
Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) af 12. januar 2009

Arbejdstilsynets Grænseværdiliste, August 2007
 

16.  Andre oplysninger:
Der stilles ikke krav om sikkerhedsdatablad for dette produkt i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø.
Oplysningerne i dette sikkerhedsdatablad er baseret på oplysninger i vores besiddelse på datoen for udarbejdelsen.
Oplysningerne er givet under forudsætning af, at produktet anvendes under normale forhold og som specificeret på emballagen eller i relevant teknisk litteratur. Enhver anden brug af produktet, evt. i forbindelse med andre produkter eller processer, sker på brugerens eget ansvar.