Vores produkter bidrager til at løse de globale klimaudfordringer. Samtidig er energiforbruget til at fremstille et kompositprofil lavt.
Derfor finder vi det også naturligt, at Fiberlines fabrik har den bedst opnåelige miljøprofil.
Bygningen er velisoleret og har et lavt energiforbrug.
Varme, ventilation og lys er behovsstyret, og kan løbende overvåges og indstilles centralt.
På den måde har vi skabt grundlaget for vores vision om energiplus-fabrikken, som har et lavt energiforbrug og en bæredygtig energiforsyning baseret på egen produktion af vedvarende energi.
Det er tanken at virksomheden skal producere strøm på egen vindmølle, og på vindstille dage måske udnytte solens energi ved hjælp af solceller på de skråtstillede sydvendte tagflader.
Fiberlines fabrik er indpasset varsomt i terrænet så forbipasserende bilister på motorvejen kan glæde sig over landskabet.
Fabrikkens tagflade er holdt helt fri for ventilationsanlæg, rør og luftafkast. Alle støjkilder er placeret indendørs i bygningen for at minimere støjbelastningen, som for eksempel filteranlæg og kompressorer.