Fiberline Composites

Produkter

Virksomhed

 

Optimer din ramme/karmkonstruktion

Fiberline vil gerne hjælpe dig med at optimere din ramme/karmkonstruktion, så effektiviteten af hele vinduet bliver væsentlig bedre.

Vinduesbranchen står overfor store udfordringer i de kommende år. Planer for at nedbringe CO2 udslip betyder kraftige skærpelser i nationale bygningsregulativer. Også vindueskonstruktionerne bliver mødt med store krav.

I Tyskland blev den nye energispare-ordning, EnEV 2009, indført pr. 01.10.2009 hvilket har medført en begrænsning på U-værdi under 1,3 W/m2K. Det betyder, at et vindue med en U-værdi for ramme/karmkonstruktionen på omkring 2,0 W/m2K typisk skal anvende glas med en U-værdi på 0,7 W/m2K. Dette er en dyr og ikke særlig holdbar løsning.

Optimering af vinduer, eller udvikling af helt nye vinduessystemer, er samtidig blevet langt mere kompliceret end hidtil. Der er ikke længere kun fokus på U-værdien på ramme/karm konstruktionen, temaer som kondensdannelse og overfladetemperatur omkring vinduesglasset, tæthed, ventilering og ikke mindst energieffektiviteten er nye fokusområder for vinduets performance.

Fiberline Composites har mange års erfaring i udvikling og support til vinduesindustrien og samarbejder med en række af de mest innovative europæiske producenter af vinduer og facader.

Ring til os og lad os få en samtale om fremtidens vindue.