Fiberline Composites

Produkter

Virksomhed

 

ComBAR® betonarmering vandt over 36 tons lastbil

Specialister i betonarmering har længe vidst, at Schöck ComBAR®-armering fremstillet af Fiberline er et fremragende alternativ til stål og andre armeringsmaterialer. Nu er egenskaberne blevet dokumenteret i en opsigtsvækkende test.

I USA og Canada benyttes glasfiber-profiler ofte som betonarmering i autoværn for at undgå de korrosionsproblemer, der følger med brugen af stål. Og for én gang for alle at få understreget den styrke ComBAR® tilfører en betonvæg fik Schöck til at lave den ultimative test af Fiberlines materiale.

I samarbejde med Texas Transportation Institute lod man en førerløs lastbil på 36 tons køre med 80 km/t ind i en ComBAR®-forstærket betonvæg nær College Station i USA. Texas Transportation Institute er del af Texas A&M University, og et af de mest respekterede og erfarne testinstitutter, når det drejer sig om såkaldte crash tests.

Testens resultat understreger, at ComBAR® er den rette betonarmering, når man vil undgå korrosionsproblemer uden at gå på kompromis med brudstyrken. De andre alternativer som rustfri stål eller epoxy-coatede stænger er enten langt dyrere eller mindre holdbare sammenholdt med glasfiberen.

 
http://www.youtube.com/watch?v=xQDXnISGXhw


ComBAR® til mange formål
Schöck ComBAR® fremstillet af Fiberline er ikke blot velegnet til brug i meget korrosive miljøer, men viser altså også enestående brudstyrke, som det er dokumenteret i den netop gennemførte test. ComBAR® kan også anvendes til mange andre formål. Udviklingsingeniør hos Fiberline Anders Korsgaard forklarer:

”Glasfiberstængerne har en lang række andre egenskaber, som gør dem interessante i byggerier, hvor der stilles krav om f.eks. elektrisk isolation, termisk isolation eller elektromagnetisk transparens. Alle krav, som traditionelle materialer som stål ikke kan opfylde. F.eks. er ComBAR® brugt til forstærkning af vægge i sygehuse, som huser MR-scannere”.

Samarbejdet mellem Schöck og Fiberline har mange år på bagen, og man har gennem årene lavet adskillige tests af ComBAR®-stængernes egenskaber. Det understreges bl.a. af den Allgemeine Bauaufsichtliche Zulassung, som Deutches Institut für Bautechnik (DIBt) har udstedt til produktet. Og den seneste test fra USA er altså endnu en understregning af, at glasfiber er fremtidens materiale.

Læs mere om ComBAR® på Schöcks hjemmeside

Kontakt


Benjamin Jütte
Dipl.-Ing.

T +49 7223 967-407 | Benjamin.Juette@schoeck.de

www.schoeck.com