|
Fra kompositprofil til cement: Materialegenanvendelsen kører i et teknisk kredsløb, hvor komposit indgår som råvare og erstatningsbrændstof ved cementfremstilling. Komposit er 30 % energi og 70 % råvare til cementfremstilling. Når man granulerer komposit og anvender det i cementfremstillingen, fortrænger det brugen af fossile brændsler og jomfruelige råvarer på cementværket. Fiberline har i 2010, som den første danske virksomhed, indgået samarbejde med virksomheden Zajons, der har etableret et anlæg i nordtyskland til forbehandling af kompositmateriale til genanvendelse. Profilerne neddeles på anlægget i en stor kværn. Efterfølgende justeres brændværdien i materialet ved at mixe det med andre genbrugsmaterialer i en patenteret proces. Det færdige genbrugsmix anvendes som erstatningsbrændstof og råvare på cementværket Holcim.
|
![]() |
|
Når man genanvender 1000 tons Fiberline-profiler, sparer man op til 450 tons kul, 200 tons kridt, 200 tons sand og 150 tons aluminiumoxid i cementfremstillingen. Og der er ingen støv, aske eller andre biprodukter ved processen. (Ref: Holcim, 2010). |
|
Closed loop:
Flere genindvindingsprojekter hos bl.a. tyske Arbeitsgemeinschaft Verstärkte Kunststoffe (AVK) har vist, at det ved pyrolyse er teknisk muligt at nedbryde molekylekæderne i udhærdet polyester og der efter omdanne det til nye polyesterråvarer. Tilbage bliver glasfibrene, der kan genanvendes for eksempel ved fremstilling af isoleringsmåtter eller i fiberarmeret beton. Denne proces er endnu ikke etableret på kommerciel basis.
|
![]() |
|
|
|
|
|
|