|
En næsten vedligeholdelsesfri bro med et sofistikeret design blev 18. november installeret i Reinbek nær Hamborg. Broen – kaldet ”Holländerbrücke” – er den første i Tyskland, der benytter en innovativ kombination af stål med et nyt FBD 300-dæk leveret af den danske producent af profiler i glasfiberarmeret plast Fiberline Composites. Det var den lange levetid og modstandsdygtigheden over for strøsalt, der fik Reinbek Kommune til at tænke i nye materialer, da de skulle fremstille en 100 meter lang og 3,5 meter bred bro over Hamburgerstrasse. Reinbeks projektleder Sven Rosenbaum forventer, at glasfiberarmeret plast vil spille en vigtig rolle i brobygning fremover. Sven Rosenbaum er ligeledes tilfreds med, at broen optisk er nærmest filigranagtig let og dermed passer godt ind i gadebilledet. |
![]() |
|
Arkitektonisk design, beregning og planlægning blev udført af arkitekt– og ingeniørfirmaet Werner Sobek, der satte sig som mål at kombinere kravet om lave vedligeholdelsesomkostninger med et indbydende arktitektonisk udtryk, som blev planlagt i samarbejde med Reinbek. |
![]() |
|
Broen blev samlet i en fabrikshal i tre moduler, der herefter pr. lastbil blev transporteret til Reinbek, hvor de blev løftet på plads på forberedte fundamenter ved hjælp af en kran. Det hele muliggøres af dækkenes lave vægt. |
![]() |