Fiberline Composites

Produkter

Virksomhed

 

Sådan foregår rekrutteringen på Fiberline

Vi annoncerer ledige job i aviser, fagblade, jobdatabaser og på Fiberlines egen hjemmeside. Søger du et job, skal du anvende vores e-rekrutteringssystem.

Hvis du skal til samtale, kontakter vi dig telefonisk. Hvis du derimod ikke bliver udvalgt, får du et skriftligt afslag, når rekrutteringsprocessen er afsluttet.

Rekrutteringsprocessen på Fiberline består af flere dele – hhv. en første samtale, en anden samtale og i nogle tilfælde en tredje samtale.

Den første samtale
Formålet med den første samtale er:
- at give dig indsigt i Fiberline som virksomhed
- at lære dig bedre at kende
- at gøre dig bekendt med jobbets rammer
- at give dig mulighed for at fortælle mere om dig selv
- at give dig og os mulighed for at vurdere, om du matcher til jobbet og virksomheden

I samtalen deltager den nærmeste leder, den udvalgte kandidat og ofte vil HR også være med.

Hvis vi efter 1. samtale vurderer, at der er det rette match mellem ansøger, job, leder, kollegaer og virksomhed, indkalder vi dig til anden samtale. Hvis du ikke bliver udvalgt til anden samtale, vil du normalt få et mundtligt afslag.

Afhængig af, hvilken stilling du søger, kan du blive bedt om at gennemføre en test, og vi gennemgår resultaterne med dig ved anden samtale.

Med din tilladelse indhenter vi også referencer hos dine tidligere arbejdsgivere inden anden samtale.

Den anden samtale
Formålet med den anden samtale er:
- at få uddybet tvivlsspørgsmål fra første samtale
- at lære dig endnu bedre at kende
- at give dig mulighed for at lære os endnu bedre at kende
- at vise dig rundt på fabrikken
- at snakke løn og ansættelsesforhold 

Under samtalen deltager den nærmeste leder, den udvalgte kandidat og ofte vil HR også være med.

Hvis vi vurderer, at du ikke er den rette til jobbet efter anden samtale, får du normalt et mundtligt afslag.

Den tredje samtale
Hvis vi beslutter at ansætte dig, vil du høre fra os, så snart vi har gennemført samtaler med de øvrige kandidater.
Vi vil muligvis indkalde dig til en 3. samtale for at gennemgå og underskrive ansættelseskontrakten.

I samtalen deltager den nærmeste leder, den udvalgte og ofte vil HR også være tilstede.