Vi ønsker at drage omsorg for den enkelte medarbejder, og det er vigtigt for os, at vores medarbejdere har et godt helbred. Hvis en medarbejder alligevel skulle gå hen og blive syg, har vi en god sundhedsforsikring, der sikrer hurtig behandling. Alle medarbejdere på Fiberline er nemlig automatisk omfattet af en sundhedsforsikring, og forsikringens tilbud spænder fra basale ønsker om forsikring mod lange ventelister ved forundersøgelser, egentlige operationer og efterbehandling – til behandling hos fysioterapeut, kiropraktor og psykolog.
Hurtigt tilbage på jobbet
Sundhedsforsikringen giver mulighed for hurtig adgang til behandling, så vores medarbejdere hurtigt kommer tilbage i arbejde efter sygdom, og forsikringen giver større jobsikkerhed, tryghed og økonomisk bonus for både virksomhed, medarbejder og familie.